Formålet med disse retningslinier er at forklare, hvordan Verizon Business indsamler, beskytter og anvender personlige oplysninger til at sikre den høje kvalitet af globale tjenester, som du kender.
Reglerne om databeskyttelse og beskyttelse af personlige oplysninger i hele verden, herunder EU-regler, regler i EU-medlemslandene, visse lande i Asien og i Nord- og Sydamerika samt de lande, som EU og andre kræver yder "passende" eller "lignende" beskyttelse, kræver, at Verizon Business stiller visse oplysninger til rådighed i forbindelse med indsamling af personlige oplysninger. Verizon Business ønsker at sikre, at alle personlige oplysninger, der oplyses af kunder eller i forbindelse med virksomhedsaktiviteter, indsamles og håndteres korrekt og i overensstemmelse med loven.
Klik på nedenstående links, eller rul ned for at få yderligere oplysninger om disse emner:
I tillæg til disse generelle retningslinier kan du modtage oplysninger om andre betingelser, der gælder for bestemte kampagner eller tjenester.
Verizon Business har brug for visse data for at kunne levere produkter og tjenester til sine kunder og slutbrugere. De indsamlede data omfatter generelt: firmanavn, størrelse og branche, navne og stillingsbetegnelser på de enkelte kontaktpersoner til brug ved installation, support og fakturering, postadresse, telefon- og faxnumre samt e-mail-adresser. Hvis du er privatkunde, indsamler Verizon Business også visse personlige oplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer, e-mail-adresse og kreditkortnummer. I forbindelse med visse tjenester skal Verizon Business også have adgang til de data om netværksbrug, der genereres under brug af tjenesten.
I nogle tilfælde indhenter Verizon Business også økonomiske oplysninger om vore kunder og slutbrugere fra tredjepart for at vurdere risikoen ved at yde kredit samt kontaktoplysninger om organisationer, der bedømmes at være interesserede i virksomhedens produkter og tjenester.
Verizon Business indsamler personlige oplysninger på flere måder, f.eks. via ordrer fra kunder og slutbrugere - både virksomheds- og privatkunder, (uanset om de er foretaget med telefon, fax, e-mail, internet eller på en formular) - fra forespørgsler foretaget af eksisterende eller potentielle kunder (herunder oplysninger fra marketingarrangementer og via internettet) samt fra leverandører, ordremodtagere eller jobansøgere. Navn, adresse (post og e-mail) og telefonnummer er eksempler på de vigtigste oplysninger, specielt i forbindelse med kunder, men også i forbindelse med jobkandidater, salgsemner og Verizon Business' leverandører og ordremodtagere. Vi kan bede om andre oplysninger, som f.eks. kan afhænge af den tjeneste, der bestilles eller lanceres. Verizon Business kan også indsamle data fra tredjepartsmæglere, fra forhandlere, som videregiver data om slutbrugere, og direkte fra Verizon Business' netværk.
Verizon Business kan også bruge "cookies" og lignende teknologi til at indsamle oplysninger om dine besøg på vores websteder eller svar på e-mail fra os - både individuelle oplysninger og oplysninger, der ikke identificerer dig. Disse rapporteringsværktøjer fortæller os, hvilke dele af vores websteder eller e-mails du viste interesse for eller reagerede på, og hjælper os med at forbedre kvaliteten og brugervenligheden på vores websteder. Hos Verizon Business bruger vi primært cookies til at vurdere, hvilke tjenester eller kampagner du er interesseret i.
Cookies hjælper os med at forbedre vores websteder og tilpasse vores kommunikation med de tjenester, du har brug for, men du har mulighed for at blokere dem via din internetbrowser eller anden software. Hvis du vælger at blokere cookies, bliver du dog afskåret fra nogle af funktionerne på vores websteder. Vi har gjort det let for dig at fjerne cookies fra din browser. Du skal blot klikke på den browser, du bruger, på listen nedenfor for at finde en vejledning.
| Pc-brugere | Macintosh®-brugere |
| Microsoft® Internet Explorer 6.x Microsoft Internet Explorer 5.x Netscape® 7.x Netscape 6.x Mozilla Firefox™ 1.x |
Netscape 7.x Safari 1.x |
4.1 Til at yde og forbedre Verizon Business' service
Verizon Business bruger de personlige oplysninger, der indsamles, til at yde service til kunder og slutbrugere. Denne brug omfatter konti, fakturering, teknisk support, produktudvikling, beskyttelse mod og registrering af misbrug, overholdelse af lovkrav og betaling. Derudover bruger Verizon Business oplysningerne til at forbedre niveauet for og typen af de serviceydelser, som Verizon Business tilbyder sine kunder. Som en del af målsætningen om at forbedre servicen kan Verizon Business også bruge personlige oplysninger til analyser af og rapporter om kundernes brug af tjenester og produkter.
4.2 Til Direct Marketing
Verizon Business kan også bruge dine personlige oplysninger til at kontakte dig om produkter og tjenester. Da Verizon Business takket være samarbejdet med andre virksomheder stiller mange specielle fordele til rådighed for dig, kan vi dele kundeoplysninger med disse virksomheder, så du modtager de fordele, du har krav på. Vi bruger også sommetider disse oplysninger til at give dig specielle tilbud i samarbejde med vores partnere.
Bemærk dog, at Verizon Business kun bruger dine personlige oplysninger til markedsføring og andre aktiviteter, der ikke er relateret til den tjeneste, du bruger, såfremt det er tilladt i henhold til gældende regler og love om beskyttelse af data og personlige oplysninger. Bemærk også, at de indstillinger, du angav, da du registrerede dig ved køb af en tjeneste, bliver respekteret. Du kan angive dine ønsker, når du registrerer, eller efterfølgende ændre indstillingerne ved at kontakte en kundeservicerepræsentant.
Som medlem af Verizon Business-gruppen, der har firmaer over hele verden, som yder kommunikationstjenester af højeste kvalitet, kan det Verizon Business-firma, der sælger dig tjenesten, have brug for at overføre personlige oplysninger til andre medlemmer af Verizon Business-gruppen eller til tredjepart for at kunne levere visse dele af tjenesten. Sådanne partnere og leverandører må naturligvis kun bruge personfølsomme oplysninger til de(t) formål, som de blev stillet til rådighed af dig til Verizon Business til, og de er forpligtet til at beskytte oplysningerne mod anden brug. Disse virksomheder kan ligge i et andet land, herunder Verizon Business-firmaer i USA. Selvom disse lande ofte ikke har de samme love om beskyttelse af data og personlige oplysninger som dit land eller de lande, hvor det er krævet, at der ydes "passende" eller "lignende" beskyttelse, skal det Verizon Business-firma, der yder tjenesten, sikre, at medarbejdere og partnere lever op til den høje standard for beskyttelse af personlige oplysninger, som du er blevet garanteret.
Verizon Business videregiver personlige oplysninger til interne afdelinger for at leve op til løfter om salg og support samt til økonomiafdelinger for at muliggøre global fakturering.
Som tommelfingerregel videregiver Verizon Business ikke personlige oplysninger til enkeltstående tredjeparter, medmindre det er nødvendigt at videregive oplysningerne for at kunne levere tjenesten. I disse tilfælde får du dette oplyst allerede ved bestilling af tjenesten. Sådanne nødvendige videregivelser sker under hensyntagen til gældende regler og love og omfatter: tilfælde, hvor Verizon Business har kontrakt med tredjepart om levering af tjenester til Verizon Business' kunder, herunder levering, installation og systemsupport; tilfælde, hvor Verizon Business er blevet pålagt ved lov, at meddele personlige oplysninger, eller hvor det vurderes nødvendigt at videregive oplysninger for at identificere, kontakte eller føre søgsmål mod enkeltpersoner, der er til fare for den offentlige sikkerhed eller misbruger Verizon Business' ejendom eller tjenester eller vores kunders eller andres brug af disse.
Verizon Business tager kundernes tillid og sikkerhed meget alvorligt. Vi har implementeret de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personlige oplysninger, herunder interne sikkerhedsprocedurer, der begrænser adgang til personlige oplysninger i Verizon Business. Derudover bruger vi kryptering, firewalls og anden teknologi samt sikkerhedsprocesser til at sikre nøjagtighed og beskyttelse af dine personlige oplysninger og forhindre uautoriseret adgang eller utilsigtet brug. Du vil f.eks. opleve, at du ved brug Verizon Business' websteder og onlinetjenester skal angive en adgangskode eller andre godkendelsesoplysninger.
Verizon Business undersøger og samarbejder med myndighederne i forbindelse med mistanke om misbrug eller overtrædelse af netværkssikkerhed som angivet i de gældende retningslinier om acceptabel brug af Verizon Business' tjenester http://www.verizonbusiness.com/terms/emea/dk/aup/.
Du kan til hver en tid læse, opdatere, rette og slette personlige oplysninger og ændre indstillingerne for marketing ved at åbne din konto online eller ved at kontakte kundeservice via det telefonnummer eller den e-mail-adresse, der står på fakturaen, eller med kontaktoplysningerne nedenfor. Bemærk, at hvis du sletter visse typer personlige oplysninger, kan vi muligvis ikke yde bestemte tjenester til dig som kunde, leverandør eller partner endsige besvare spørgsmål for dig som jobansøger eller ordremodtager. For at yde bedre beskyttelse af dig og dine personlige oplysninger kontrollerer vi din identitet, inden du får adgang til eller mulighed for at rette dine oplysninger.
Hvis du har spørgsmål om disse retningslinier, kan du kontakte det Verizon Business-firma, der står på fakturaen, sende et brev til Verizon Business' juridiske afdeling hos dit lokale Verizon Business-firma eller sende dine spørgsmål direkte til:
Verizon Business
Data Protection Officer - EMEA
Basingstoke Road
Reading, BERKS RG2 6DA
United Kingdom
Som del af Verizon Business' forpligtelse til at leve op til kravene om beskyttelse af personlige oplysninger og for at implementere ændringer i driftsprocedurerne kan Verizon Business opdatere betingelserne i disse retningslinier og vil i så fald gøre de opdaterede retningslinier tilgængelige på adressen http://www.verizonbusiness.com/terms/emea/dk/